Indisk dahl med æble


Hovedret

Sofie Engkjær

Indisk dahl med æbler - Opskrift

Dahl er nærende, billigt og nemt at servere for mange. Det er den ret, som jeg oftest serverer for gæster, for den kræver begrænset forberedelse og blot nogle omrøringer undervejs. Dahlen kan desuden nemt fryses ned, og så kan den toppes med græsk yoghurt, cremefraiche, hakkede mandler, friske koriander, syltede rødløg, chiliflager o.s.v.

Ingredienser


150 g røde linser

1 løg

2 fed hvidløg

1 dåse tomater

1 dåse kokosmælk

2 dl vand

1 grøntsagsbouillonterning

2*2 cm frisk ingefær

Frisk rød chili efter smag

1 æble

2 spsk tomatpuré

2 tsk spidskommen

1 tsk koriander

1/2 tsk kardemomme

Friskkværnet salt

Fremgangsmåde


1

Hak løg, hvidløg og chili fint. Steg det i lidt olivenolie i en gryde ved middelvarme og tilsæt dernæst revet ingefær, spidskommen, koriander og kardemomme. Lad det stege lidt.

2

Tilsæt så tomatpuré, æble i tern og lad det stege yderligere et par minutter inden skyllede linser, hakkede tomater, kokosmælk og vand med grøntsagsboullion tilsættes.

3

Lad det koge omkring 35 minutter til linserne er møre. Smag til med citronsaft og salt.

Tips og Tricks


Servér gerne retten med naanbrød eller et væld af toppings og gang opskriften op, så er der til flere dages rester. Dahlen smager også skønt med lidt ekstra grønt rørt i. Tilsæt da en håndfuld frisk spinat et par minutter før retten tages af varmen.

Indisk dahl med æbler

Tags