Aubergine med teriyaki sauce


Denne ret er bedst som tilbehør til en anden vegetarisk hovedret. Den kan dog sagtens nydes som snack, hvis du ikke er så sulten. Den asiatiske smag fra teriyaki sauce er virkelig lækker. Du kan desuden selv bestemme om du vil lave din egen eller købe en færdiglavet en.

Ingredienser


1 stor aubergine

3 forårsløg

1 chilipeber

En lille håndfuld peanuts

3 spsk teriyaki sauce

Sesamfrø

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader. Start med at tage din aubergine frem og skær den i skiver. Du kan både gøre det på langs eller på tværs. Det bestemmer du helt selv. Nu skal du tage en kniv og lave et lille krydssnit i hver skive. Dette gør, at teriyaki kan trænge bedre ind.

2

Kom teriyaki i en lille skål og brug en pensel til at smøre teriyaki på hver skive af aubergine. Fordel dem på en bageplade med et stykke bagepapir. Giv dem 15 minutter og tag dem ud af ovnen. Giv dem teriyaki på den anden side og giv dem 20-25 minutter mere i ovnen. De skal gerne totalt set have omkring 35 - 40 minutter.

3

Skær dine forårsløg i mindre stykker, snit din chili og hak dine peanuts. Kom først en smule sesamfrø på hver skive og fordel derefter peanuts, forårsløg og chili på. Server med det samme. Velbekomme!

Tips og Tricks


Du kan selv finde andre smage ved at tilføje nogle andre grøntsager. De smager dog bedst, hvis du ikke blander alt for mange smage sammen. Det skal helst være grøntsager, som passer i asiatisk madlavning, hvis du vil bruge teriyaki sauce.


Tags