Simple veganske cookies med kokosflager, cashewnødder og mørk chokolade


Dessert

Sofie Engkjær
Veganske cookies

Cookies med bare fire ingredienser - det lyder næsten for godt til at være sandt, men mere kræver det altså ikke for at få et velduftende køkken og lækre cookies. Opskriften er både vegansk og glutenfri, da den hverken indeholder mejeriprodukter, æg eller mel, så alle kan være med.

Ingredienser


2 dl. cashewnødder

2 dl. kokosflager

1 dl. mørk chokolade

1/2 dl. kondenseret kokosmælk

Et nip flagesalt

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Hak cashewnødder og chokolade groft og rør sammen med de resterende ingredienser i en skål.

2

Beklæd en bageplade med bagepapir og brug en ske til at placere skefulde af dejen på pladen. Tryk dem lide flade. Bag i ca. 12-14 minutter, til dine cookies er sprøde. Hold godt øje med dem, så de ikke brænder på. Lad dem køle helt af inden servering og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Tips og Tricks


Hvis det ikke er en nødvendighed, at opskriften er plantebaseret, kan du erstatte kondenseret kokosmælk med almindelig kondenseret mælk. Kondenseret kokosmælk finder du i velassorterede supermarkeder. Brug også gerne mælkechokolade som alternativ til mørk chokolade. Du kan eventuelt dele dejen i to og røre hakkede tørrede abrikoser eller dadler i den ene del.


Simple cookiesCookies med cashewnødder og chokolade

Tags