Salat med revet rødbede og gulerod


Salater kan være fantastiske og farverige. De kan desuden udgøre et helt måltid eller blot serveres ved siden af andre retter. Denne salat er hurtigt lavet og smager rigtig lækkert. Du kan sagtens lave den som en hurtig aftensmad, da den er mættende og du skal ikke bruge mange ingredienser.

Ingredienser


400 gram rødbede

3 gulerødder

2-3 appelsiner

3 spsk æblecider eddike

3 tsk honning

50 gram mandler

Fremgangsmåde


1

Start med at skrælle dine rødbeder. Nu skal du rive rødbede og gulerødder. Du kan bruge handsker, hvis du gerne vil undgå den kraftige farve. fra rødbederne. Kom det i en stor skål/fad.

2

Tag en af appelsinerne og klem saften ud. Bland saften med æblecider eddike og honning. Tag den resterende appelsin og skræl den. Skær den i mindre stykker og kom den i skålen med gulerødder og rødbede. Du kan tilføje en ekstra appelsin, hvis de er små.

3

Fordel dressingen ud over salaten og kom hakkede mandler på toppen. Server med det samme. Velbekomme!

Tips og Tricks


Du kan udskifte mandler med en anden nød, hvis du har det liggende. Det er bare lækkert med lidt knasende i salaten.


Tags