Ristede kikærter med BBQ


Tilbehør

Sofie Engkjær

kikærter i bbq sauce

Ristede kikærter kan varieres på flere måder med forskellige krydderier og marinader. Jeg holder særligt af en røget, krydret og sød smag, så jeg vender kikærter i en sauce med smag af barbecue, og rister dem til de er sprøde og gyldne. De smager godt i sig selv men kan også bidrage som et sprødt element toppet på en salat.

Ingredienser


1 dåse kikærter

1 spsk tomatpuré

1 spsk citronsaft

1 spsk ahornsirup

1 spsk ahornsirup

1 spsk soyasauce

1 tsk æblecidereddike

1 tsk olivenolie

1 tsk paprika

Friskkværnet peber og hvidløgsalt

Fremgangsmåde


1

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

2

Dræn og skyl kikærter

3

Rør de resterende ingredienser til en sauce og vend så kikærterne i saucen.

4

Kom kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem til de er sprøde og gyldne, det tager typisk 25 minutter.

Tips og Tricks


Lav gerne en dobbeltportion af opskriften, eftersom kikærterne svinder ind. De smager også herligt serveret i en tortilla pandekage med grønt eller serveret som en velkomstsnack sammen med nødder, chips eller gnavegrønt.

Disse bbq kikærter er den perfekte vegetariske snackBBQ Kikærter er også velegnet som tilbehøre til salat

Tags