Pasta Arrabiata


pasta arrabiata med vin

Jeg elsker pasta, faktisk er pasta nok den eneste ingrediens i verden, som jeg aldrig rigtig vil stoppe med at spise. Det passer stort set til alt! Og så smager det vidunderligt med en god klat smør! Men der findes jo også alverdens former for pasta og saucer man kan lave til sin pasta. Vi kender alle den klassiske omgang pasta kødsovs og lasagne, nogle gange hvis vi virkelig skal være fine på den, så laver vi måske en omgang lasagnette! Men men men... Hvad hvis jeg fortæller dig, at der faktisk findes alternativer til disse tre ting, et alternativ, der smager vidunderligt, som er cremet og faktisk er utrolig nemt at lave? Nysgerrig? Godt ;) Hvis du er lidt ligesom mig, så har du nok et par dåser med flådede eller hakkede tomater i skabet, løg i køleskabet og nogle tørrede chiliflager i skuffen, og hvis du har det, så er vi faktisk ret godt på vej med denne ret! Det er nemlig hjørnestenene i denne ret, fordi arrabiata er i al sin smagfulde essens i virkeligheden intet andet en krydret tomatsovs. En meget meget velsmagende en af slagsen, og hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo. Så vil du aldrig nogensinde købe færdiglavet tomatsovs igen, når først du finder ud af, hvor nemt det faktisk er at lave din egen! ;D Denne opskrift er udviklet over tre måneders tid, fordi jeg bare ville være sikker på at den rammer så bredt som muligt, så alle (store og små) kan spise den, da det jo er en rimelig stærk ret. Men, når det så er sagt kan du undlade chilien og så har du faktisk en helt igennem almindelig, men super lækker tomatsovs du kan bruge næste gang du skal lave lasagne, pizza eller kødsovs. Jeg bruge den faktisk i min chili sin carne forleden dag, så der er mange muligheder! <3 - SønderjydenPåSU

Ingredienser


1 spsk olie

5 fed hvidløg

1 glas soltørrede tomater

1 bakke cherrytomater

1 dåse hakkede tomater

1 spsk tomatpure

1 dl rødvin (kan undlades)

3 friske chilier eller 1 1/2 spsk chiliflager

1 spsk honning eller sukker

1 hakket løg

1 spsk tørret basilikum

1 spsk oregano

1 tsk peber

1 tsk salt

Fremgangsmåde


1

Vask tomaterne. Skær løg, chili og knus hvidløg

2

Kom olie på en middelvarm pande og tilsæt løg, chili og hvidløg indtil løgene er let gyldne. Kom derefter soltørrede, hakkede og hele tomater ned i panden.

3

Tilsæt krydderierne og rødvin

4

Bring det hele i kog og lad koge under løg i 15 min ved middel-lav varme

5

Knus de tomater, der ikke selv er ''gået i stykker'' med bagsiden af en ske.

6

Tilsæt nu honning og rør godt rundt, smag gerne til om den mangler salt.

7

VALGTFRIT! Du kan nu vælge at blende saucen, det giver en langt mere cremet oplevelse og fordeler chilien lidt mere ud. Men det kan sagtens undlades.

8

Lad sauce reducere / koge ind i en halv time under låg.

9

Server med pasta og grøn salat.

Tips og Tricks


Hvis du synes saucen er liiidt for stærk, kan du med fordel komme lidt fløde i, efter at du har blendet den. Du kan også komme fløden i efter den har kogt ind i 20 min.


pasta arrabiata serveret med ost påpasta arrabiata på panden

Tags