Mexi kidney-bønne-ret med majs og ris


Hovedret

Super Green Meals

mexikansk ret
Loading...

Vi elsker spidskommen og mexicansk inspireret mad, og så var der majskolber på tilbud… sådan blev denne ret til :D Denne ret er super god, krydret og velsmagende. Den er også base til vores chili sin carne og tortilla fyld (her lader vi den bare koge lidt mere ind, så der er knap så meget væske i retten). Vi spiser den året rundt men især i de kolde måneder, hvor vi så giver den en ekstra omgang chili, for virkelig at kunne mærke varmen fra retten. Håber i kommer til at nyde den ligeså meget som os:)

Ingredienser


1 spsk olie

4 fed hvidløg

2 løg

2 gulerødder

2 dåser hakkede tomater

5 tsk spidskommen

3 tsk paprika

1 tsk salt

1 tsk stødt chili

2 stk laurbærblade

10 stk cherry tomater

1 stor peberfrugt

1 dåse kidney bønner (240g)

10g 86% mørk chokolade

Salt og peber

Tilbehør/pynt : Majskolber, Ris, Frisk hakket chilli og forårsløg

Fremgangsmåde


1

Hak løg, hvidløg, peberfrugt og riv gulerødder.

2

Steg spidskommen, paprika og stødt chilli af sammen med olien i en gryde. Kom herefter løg og hvidløg i sammen med salt.

3

De revne gulerødder kommes i gryden og steges med i et par minutter. Kom derefter dåsetomaterne i sammen med laurbærbladene og lad det simre i 10 min. Start tilberedning af ris.

4

Kom derefter bønnerne, den hakkede peberfrugt, cherrytomaterne og chokoladen i gryden og lad det simre i 15 min.

5

Kog majskolberne, imens retten simrer færdig. Majskolberne skal have 8-10 minutter, så det passer med, at risene hviler færdig imens.

6

Smages til med salt, peber og chili. Server med frisk hakket forårsløg og chili

Tips og Tricks


Spis majskolberne med smør/vegansk smør og salt på, imens de stadig er lune.

mexikansk ret closeup

Tags