Vegansk Tzatziki


Nemt

Caroline T Hansen

Lækker vegansk tzatziki

Hvis i har kigget min opskrift til veganske naan brød, så har i helt sikkert manglet opskriften til den nemmeste, lækreste, veganske tzatziki. Jeg er helt pjattet med det og bare to agurker går til ret meget tzatziki. Jeg har rejst en del i Grækenland og jeg er fuldstændig pjattet med deres spise. Det kan ikke med sikkerhed bestemmes, at tzatzikien stammer fra det græske, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor jeg kan få den bedste. Den græske agurkesalat her, indeholder (originalt) drænet yoghurt, eller som vi kalder det; græsk yoghurt. Men man kan sagtens skifte dette animalske produkt ud og jeg har endelig fundet et alternativ, der bare passer helt perfekt i denne spise… Joe Kurt Naturel fra Naturli (som jeg også brugte i mine Naan brød) er helt fantastisk. Den smager af det, som den skal smage af, yoghurt naturel. Jeg er så glad over, at have fundet et alternativ, der passer uden undtagelser. Flere af dem, tak! Jeg har brugt lava salt igen, men gør du det samme, så skal du ikke røre det i tzatzikien. Så bliver den bare, grå at se på. Brug alm. friskkværnet salt og peber, når du laver din tzatziki og drys til sidst med lidt lava salt og hæld olivenolie på. Det er simpelthen så godt! Der kommer en anden version på den klassiske tzatziki i det nye år. En med spræl i både farve og smag, glæd jer - det gør jer!

Ingredienser


2 agurker

½ dl Joe Kurt Naturel

2 fed hvidløg (presset/knust)

Salt & peber

Lava salt

Olivenolie

Fremgangsmåde


1

Vask og flæk dine agurker. Fjern den vandede del af indmaden og riv groft.

2

Tilsæt salt til de groftrevne agurker og lad dem trække et kvarters tid.

3

Skyl agurkerne godt igennem, frit for salt og vrid dem i et rent klæde (lad dem evt. dryppe yderligere af & vrid igen). De skal være så fri for vand som muligt.

4

Tilsæt din Joe Kurt Naturel, de 2 fed hvidløg og smag til med salt og peber.

5

Server din tzatziki kold, pynt med olivenolie og lava salt, og spis den med brød eller andet godt.

Tips og Tricks


Lad den stå og trække i køleskabet evn. natten over, så trænger hvidløget rigtig godt igennem. Har du nogle rødbeder, der ser lidt triste ud, kan disse sagtens bruges. Det smager en anelse sødt, men ikke så det gør noget. Udover det får din tzatziki en helt fantastisk farve!

Vegansk tzatziki serveres med naanbrødTzatziki

Tags