Tærte med aubergine, karamelliseret løg og feta


Tærte med aubergine, karamelliseret løg og feta

Her får du opskriften på små tærter, som passer perfekt til en forret, frokost eller en mindre snack. De tager lidt tid at lave, men du fortryder det helt sikkert ikke.

Ingredienser


3 spsk olivenolie

3 rødløg

1 spsk sukker til karamellisering (brun eller almindeligt)

1 spsk balsamico

1 aubergine (skåret i 7-8 mm skiver)

1 pakke butterdej

150 gram feta

1 håndfuld basilikum

Fremgangsmåde


1

Tag en pande frem og tænd for medium varme. Kom så olivenolie på panden sammen med de snittede løg. Steg løgene i ca. 10 minutter indtil de er blevet bløde. Nu kan du tilføje balsamico, sukker, salt og peber. Lad blandingen stege i ca. 5 minutter ved højere varme indtil løgene er karamelliseret.

2

Nu er det tid til at lave din aubergine. Skær den i skiver og kom en smule olivenolie på med en pensel. Kom den på en pande ved medium varme i ca. 3-4 minutter. Tag dem af panden og læg dem på en tallerken.

3

Tag butterdejen og rul den ud. Tag nu en kop eller skål med ca. 10 cm i diameter. Den kan du bruge til at lave runde cirkler af dejen. Lav så mange du kan fra dejen, så der ikke går meget dej til spilde.

4

Kom først de karamelliserede løg på de små tærter og kom derefter små stykker feta ovenpå. Tag så aubergine og læg ovenpå. Alt afhængig af størrelsen på dine tærter og aubergine kan der lægge mellem 1 og 3 stykker per tærte. Kom lidt ekstra feta på toppen af hver tærte.

5

Bag tærterne i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter. Tjek til dem løbende og dæk dem eventuelt med sølvpapir, hvis de er ved at få for meget. Velbekomme!

Tips og Tricks


Du kan sagtens tilføje nogle andre urter eller grøntsager på tærterne. Du kan også tilføje pinjekerne, hvis du gerne vil have lidt anderledes tekstur i opskriften.


Opskrift - tærte med aubergine og fetaVegetar opskrift aubergine tærte

Tags