Spaghetti aglio e olio med feta


Dette er en af de italienske klassikere. Alligevel er der mange danskere, som ikke er bekendt med den. Det er en af de helt simple retter, som tager meget kort tid at lave. Det skal heller ikke bruge mange ingredienser, så tænk derfor på at købe gode råvarer.

Ingredienser


500 gram spaghetti

120 ml olivenolie

5 fed hvidløg

Persille

1 revet citronskal

Salt og peber

Fremgangsmåde


1

Sæt vand over i en gryde og kom salt i vandet. Du kan godt komme en smule olie ved, hvis du har lyst. Det behøver du dog ikke. Kog din pasta efter anvisningerne på pakken. Det tager typisk 8 - 10 minutter for al dente.

2

Hak hvidløget fint og kom det i en pande med olien. Steg det ved lav varme, så det ikke bliver brændt. Nu kan du begynde at rive din citronskal og hakke persillen.

3

Hæld vandet fra din spaghetti, når den er kogt færdig. Kom det herefter over i panden sammen med størstedelen af persillen. Gem en smule til servering.

4

Nu kan du komme blandingen fra gryden over på en tallerken eller i en skål. Kom herefter citronskal, persille, feta, salt og godt med peber over. Velbekomme!

Tips og Tricks


Denne ret er mest kendt for at være meget simpel. Du bør derfor ikke tilføje en masse andre grøntsager, da du så ikke vil kunne smage olie og peber. En god olivenolie kan også virkelig gøre en forskel, den er med til at fremhæve smagen og kan sætte prikken over i'et på retten. Personligt køber vi vores olivenolie igennem rosario.dk, dem har vi haft god erfaring med. Du kan også eksperimentere med forskellige slags pasta. Du kan endda lave din egen pasta, hvis du har mod på det.


Tags