Salat med halloumi, melon og mynte


Forret

Kristoffer Andreasen

Salat med halloumi, melon og mynte

Nogle gange skal man prøve nogle opskrifter, som man ikke har hørt om før. Denne her ret er en lidt anderledes salat, som smager rigtig godt. Du har en god mulighed for at overraske dine gæster med en smagskombination, som de måske ikke har prøvet før. Den er exceptionel som forret på en grillaften, da du godt kan lave osten på grillen. Du kan dog godt bruge en almindelig pande eller en grillpande. Du kan bruge mange forskellige meloner til opskriften. Her er brugt en piel de sapo melon, men opskriften er ligeledes velegnet til vandmelon.

Ingredienser


250 gram halloumi ost

500 gram stykker fra melon (melon ca. 1 kg)

30 gram græskarkerner

1 håndfuld frisk mynte

Limejuice eller citronsaft fra 1 lime eller citron

1 spsk olivenolie

Brød til servering

Fremgangsmåde


1

Start med at tænde for blusset og kom en pande på uden fedtstof. Kom herefter dine græskarkerner på og steg dem i nogle minutter mens du rører rundt. De må gerne få en lille smule farve. Tag dem af panden og læg dem i en lille skål.

2

Start med at tænde grillen eller tage en pande op og varme den. Kom din halloumi ost på, når den er varm. Grill/steg osten i ca. 3 minutter på hver side indtil den har fået en flot farve. På grillen må den gerne få nogle striber.

3

Skær din melon ud i mindre stykker og fjerne eventuelle kerner. Du må gerne servere melonen i lidt større stykker, så du behøver ikke skære dem helt små.

4

Tag et serveringsfad frem og kom halluomi, melon, mynte, græskarkerner og citronsaft/limejuice i. Slut af med at tilføje olivenolie. Varm eventuelt noget pita brød til servering eller noget andet godt brød. Velbekomme!

Tips og Tricks


Denne opskrift er allerbedst på en sommeraften sammen med et glas vin. Du kan godt udskifte nogle af ingredienserne, hvis du ikke er så meget til dem. Du kan eventuelt udskifte halloumi med feta, men det giver en meget andet smag. En af de andre meget gode meloner til opskriften er en vandmelon. Den kan du dog typisk mest finde i sommersæsonen.

Opskrift - Salat med halloumi og melonVegetar salat - Halloumi og melon

Tags