Omelet med svampe og purløg


Morgenmad

Kristoffer Andreasen

Omelet med svampe og purløg

Æg er en klassiker til morgenmad og du kan bruge dem på mange forskellige måder. Her får du opskriften på en lækker omelet med svampe og purløg, som passer perfekt til en lille brunch. Den tager ikke lang tid at lave og du får den gode smag fra æggene og svampene. Brug gerne en pande med låg, da du lettere får æggemassen til at sætte sig.

Ingredienser


3 æg

75 gram svampe eller en håndfuld

1 spsk olivenolie

En smule purløg

20 gram parmesan (valgfrit)

Salt og peber

Fremgangsmåde


1

Start med at tage en pande op og sæt den på medium varme. Kom svampene på panden uden olie. Steg dem i 5 minutter indtil de har afgivet det meste af deres vand. De må gerne få en smule brunlig farve. Tag herefter svampene af panden.

2

Kom så olivenolie på panden. Klæk 2 æg ud i en skål og kom lidt salt og peber i. Pisk blandingen med en gaffel. Kom blandingen på panden ved medium varme. Kom nu svampene på toppen. Du må gerne sætte et låg på panden, hvis du har det. På den måde holdes varmen bedre inde.

3

Efter 5 minutter bør den være klar. Ryst panden en smule for at se om æggemassen er færdig. Den skal gerne være fast, men du skal endelig ikke give den alt for lang tid. Så bliver den kedelig.

4

Slut af med at komme purløg på og top med revet parmesan, hvis du har det.

Tips og Tricks


Omelet er godt til brunch, da du kan komme alverdens ting på. Du kan sagtens tilføje nogle grøntsager, hvis du gerne vil have mere grønt i din ret. Du kan også blande osten ind i æggemassen. Det behøver heller ikke være parmesan. Du kan sagtens bruge revet mozzarella eller cheddar.

Omelet med svampe og parmesanOpskrift - Omelet med svampe

Tags