Start dagen med et friskt og sommerligt morgenmåltid i form af køleskabsgrød med citron og mascarpone. Top grøden med lemoncurd, som er sødt, syrligt og komplimenterer grødens vanilje og mascarpone.
Ingredienser
1 dl. finvalsede havregryn
1,5 dl. mælk
1 spsk. mascarpone
1 tsk. chiafrø
1 tsk. vaniljepasta
1 dadel, hakket og uden sten
1/2 økologisk citron, skallen heraf
Et nip salt
Fremgangsmåde
1
Rør alle ingredienser sammen i en lufttæt beholder og opbevar grøden på køl natten over. Top med lemoncurd, mandelsmør og revet citron.
Tips og Tricks
Hvis du ikke er til mascarpone i din morgenmad, kan det snildt erstattes med en tilsvarende mængde græsk yoghurt, eftersom det tilføjer grøden den samme cremethed. Tilsæt også gerne mandelsplitter til grøden for lidt bid.
![Køleskabsgrød med citron og mascarpone](https://img2.storyblok.com/900x1200/smart//f/88421/543x689/e1ebb8c120/koleskabsgrod-med-citron-og-mascarpone-2.png)