Cremet, krydret og velsmagende kidneybønne wrap!


en aaben kidneyboenne wrap

Denne opskrift blev skabt tre år efter min studietur til USA, hvor min studiegruppe og jeg havde været inde på en lille hyggelig mexicansk restaurant i Brooklyn, og havde bestilt nachos med ’’re-fried- beans’’. Det var en helt ny verden af smag og mæthedsfornemmelse for mig! Så da jeg kom tilbage til Danmark, prøvede jeg at genskabe smagsoplevelsen, men fejlede flere gange…. Derfor endte denne opskrift lidt på hylden og blev først hevet frem, da jeg skulle holde tacos aften for nogle af mine veninder fra universitet, hvoraf den ene var vegetar. Det blev en kæmpe succes og jeg har lavet den lige siden.

Ingredienser


2 dåser med kidney bønner

1 stort løg i tern

2 fed hvidløg (knust)

1 spsk olie

1 tsk spidskommen

1 tsk chiliglager

1 dl vand

3 spsk tomatpure

6 stk tortilla

Salat efter eget valg

dressing efter eget valg

Ost efter eget valg

Fremgangsmåde


1

Skyld bønnerne, under vand indtil lagen er skyllet væk. Derefter skær løget i små tern og knus de to fed hvidløg

2

Kom olien i en gryde ved medium varme. (omkring 5-6 på komfuret). Kom løg og hvidløg i, steg indtil let gyldne.

3

Kom tomatpure i og rør godt rundt. Kom derefter bønner og vand ned i gryden.

4

Tilsæt krydderierne og lad det komme op og koge i 10-15 min. Når bønnerne er bløde og kan moses med bagsiden af en ske/gaffel, tages gryden af varmen og bønnerne moses indtil langt de fleste af bønnerne er ’’knuste’’

5

Nu hvor dit fyld er færdigt kan du kom det ind i din wrap. Tilføj salat og ost efter smag!

Tips og Tricks


Jeg bruger næsten altid spinat eller feldsalat i mine salater, da der er et højt indhold af jern, men andet salat kan også bruges - det handler lidt om præference og smag. Jeg kan godt lide peberfrugt og agurk i mine wraps for at få lidt tekstur i maden. Jeg bruger altid en blanding af feta og mozzarella, da jeg godt kan lide den lidt ’tangy’’ smag fra fetaen, men stadig gerne vil have den cremethed, der kommer fra mozzarellaen. Der er altid salsa og creme fraiche på bordet, når jeg laver en eller anden form for mexicansk mad, så mine gæster altid selv skal regulere styrken af spice.


færdiglavet wrapstilbehøre til wraps

Tags