Super lækre kanelsnegle


Kanelsnegle med glasur

Jeg er fuldstændig tosset med at bage og jeg kan bedst lide de gode klassikere, med en masse sukker, smør, og hvad der ellers hører til. Men jeg prøver at nedbringe mit private forbrug af animalske produkter markant - og det går faktisk helt okay. Udover det, så bager jeg oftest af det jeg nu engang har. Sådan, lidt til og fra. Det fede ved bagværk, kager og søde sager generelt, er at de er vegetariske (oftest i hvert fald). Så når i sidder med jeres dårlige samvittighed, over at have spist lidt for meget kage, så kan i have god samvittighed over, at det var en vegetarisk kage. Og så kan vi eksperimentere med det veganske og måske til sidst, slippe de animalske produkter helt. Denne opskrift var lidt et eksperiment. Et forsøg, som efter et par gange faktisk gik udmærket. Jeg har brugt gær, men fjernet både sukker (laktose) og fedt, ved ikke at bruge mælkeprodukter. Gæren lever af sukker og fedt. Derfor skulle min dej nok have haft lov til at hæve, en time mere måske. De blev en anelse kompakte første gang, og kunne nok også have fået en ekstra klat kanel-snask. Noget andet er jo altså min ovn. Miniovnen; der er helt fantastisk lille og intet fylder, i en lille lejlighed. Dog kan den være svær at kontrollere og lige så snart, jeg tror jeg kender den, bliver jeg alligevel overrasket. Prøv den af - de smager helt fantastiske!

Ingredienser


50g gær

2dl havremælk

125g plantebaseret smørbar

100g sukker

500g hvedemel

en smule salt

1 æg (kan undlades)

125g plantebaseret smørbar

125g brun farin

Stødt kanel (2 gode spiseskefulde)

Fremgangsmåde


1

Opløs din gær i din opvarmede, lune mælk. Tilsæt sukker og rør godt.

2

Rør et æg og smør i mælken. Først herefter skal mel og salt i.

3

Dejen skal æltes/røres godt igennem og så skal den hæve i mindst 1 time.

4

Mens din dej hæver kan vi tilberede vores kanel-snask. Bland smør, brunfarin og kanel sammen og stil det evt. på køl (tag det ud af køleskabet lidt inden din dej skal rulles, ellers kan den være lidt hård at smøre ud).

5

Rul din dej ud til et rektangel og smøre remonce ud. Rul dejen til en pølse og fold enderne in dunder dejen. Skær herefter dine kanelsnegle.

6

Lad dine kanelsnegle hæve 20-30 minutter mere og giv dem 15-20 minutter i ovnen ved 200 grader.

Tips og Tricks


Undlad ægget & du har en 100% vegansk kanelsnegl! Jeg havde et æg i køleskabet alligevel, og jeg smider for alt i verden ikke noget ud, der sagtens kan bruges. Jeg bruger Naturli's Smørbar og den er ikke så fast, hvilket gør den nem at arbejde med. Pynt med glasur - bare husk først at påføre glasuren når dine kanelsnegler er helt afkølet. HUSK! Man kan sagtens fryse gær og jeg havde helt tilfældigt en pakke liggende i min fryser. Jeg lægger den i den lune mælk, så den faktisk smelter og opløses på samme tid. Dette gør også, at der ingen klumper er, ved kontakten med mælken.


kanelsnegle uden glasurikke færdigt kanelsnegle

Tags