Mangler du en ret til at spice hverdagen lidt op - så er Chili sin carne helt perfekt! Chili sin carne er en lækker, varm vinterret, som er spækket med smag. Ikke nok med der er smæk på smagen, så indeholder retten både grøntsager og chokolade #bestofbothworlds Det lyder muligvis mærkelig for dig at putte chokolade i aftensmaden, men den er med til at give dybde i smagen.
Ingredienser
5 kartofler
4 gulerødder
1 squash
1 lille dåse majs
3 fed hvidløg
1 rødløg
1 rød peberfrugt
2 dåser kidneybønner
2 dåser hakkede tomater
2 spsk olie
2 tsk spidskommen
4 spsk tomatpuré
1 tsk kanel
1 tsk peber
1 tsk chili
1 spsk citronsaft eller æblecidereddike
4-5 dl vand med grøntsagsboullion
20 g mørk chokolade
Lidt salt
Fremgangsmåde
Vi starter med at gøre grøntsagerne klar. Riv kartofler, gulerødder, squash på den grove side af et rivejern. Hak løg, hvidløg og perberfrugten fint.
Varm nu olien op i en stor gryde og kom løg, hvidløg og chili i gryden. Svits det hele let og tilsæt derefter spidskommen, chili, kanel, peber og tomatpuré. Derefter kommer du kartofler, sqaush, peberfrugt og gulerødder i gryden og lad det stege i 3-4 min. Til sidst tilsættes kidneybønner, hakkede tomater, citronsaft, vand med boullion og chokolade.
Bring det hele i kog og rør godt rundt. Derefter lad det simre på lav varme i ca. 10 min. Imens det simre koges risene.
Smag retten til med salt, peber og chili. Anret med ris, cremefraiche og frisk persille.
Tips og Tricks
Tip 1: Retten smager lige så godt, hvis ikke bedre dagen efter, så lav gerne en stor portion så du har rester. Tip 2: Hvis du elsker chili så køb evt. friske chilier. De er med til at gøre retten stærkere.