Bruschetta med svampe og hvidløg


Bruschetta med svampe og hvidløg

Efteråret er en spændende sæson i Danmark. Det er nemlig i denne sæson, at svampene kommer mest frem. Dette gør skoven til et fantastisk forrådskammer, hvis man kender svampene. Du skal dog selvfølgelig altid sikre dig, at dine svampe er spiselige. Du kan altid købe svampe i supermarkederne, hvis du ikke har tid til en tur i skoven. Denne opskrift på bruschetta er lavet med Lærke-Slimrørhat. Det er ikke en af de mest kendte spisesvampe, men den er meget lækkert og let at genkende.

Ingredienser


200 gram svampe

1 ciabattabrød eller 4 skiver godt surdejsbrød

2 fed hvidløg

1 spsk smør

1 spsk olivenolie

1 tsk oregano eller rosmarin (tørt eller friskt)

1 spsk citronsaft

Salt og peber

Fremgangsmåde


1

Start med at tænde din ovn på ca. 200 grader. Tag så en pande frem og tænd for medium varme. Kom lidt olivenolie på sammen med noget smør. Skær dine svampe i skiver/stykker og kom dem på panden, når den er varm.

2

Steg svampene på panden i ca. 5 minutter indtil de har afgivet det meste vand. Kom så hvidløg, oregano, citronsaft, salt og peber på panden sammen med svampene. Steg dem i 3 minutter mere.

3

Skær dit brød i fine skiver og kom lidt olivenolie på med en pensel. Fordel nu svampeblandingen ud på brødskiverne og kom dem i ovnen. De skal bages i ca. 10 minutter indtil brødet er sprødt og svampene har fået en fin farve. Kom eventuelt lidt urter på toppen ved servering. Velbekomme!

Tips og Tricks


Du kan lave bruschetta med mange forskellige svampe. Du kan med fordel også bruge nogle friske krydderurter på toppen, hvis du har dem i dit køkken.


Opskrift - Bruschetta med svampeVegetar - Bruschetta med svampe

Tags