Pasta med kikærtesauce


Pasta med kikærtesauce

Pasta med kikærtesauce er en lækker vegansk ret, som er overraskende let at lave. Du skal ikke bruge mange ingredienser og den tager ikke lang tid at lave. Den er derfor perfekt som let hverdagsret, hvor du ikke har lyst til at bruge alverdens tid i køkkenet. Her er den lavet med frisk spinatpasta, som er det letteste. Det tager nemlig ikke mere end 5 minutter at koge.

Ingredienser


500 gram frisk pasta (eller anden pasta)

2 gulerødder

2 løg

4 fed hvidløg

1 dåse kikærter

3 spsk olivenolie

Persille til toppen

Fremgangsmåde


1

Tag en pande op og tænd for medium varme. Snit gulerod og løg i mindre stykker. Det behøver ikke være så fint, da de alligevel skal blendes senere. Kom lidt olivenolie på panden sammen med gulerod og løg. Lad blandingen stege i ca. 5 - 10 minutter.

2

Mens panden varmer kan du sætte vand over til pasta. Kog pastaen efter anvisningerne, som ofte er omkring 10 minutter.

3

Kom løgblandingen fra panden I en blender og blend sammen med kikærter, salt og peber. Du kan tilføje lidt vand, hvis den skal være mere glat. Gerne ca. en deciliter. Lad gerne blenderen køre i et minut eller to til blandingen er cremet. Du kan også tilføje lidt mere olivenolie for at få den mere glat.

4

Bland med pastaen og kom persille på toppen. Læg eventuelt et par ekstra kikærter på toppen. Velbekomme!

Tips og Tricks


Du kan lave din egen pasta, hvis du har tid og overskud til det. Det tager lidt længere tid, men giver et mere lækkert resultat. Alternativt kan du bruge frisk pasta fra supermarkedet, hvis det skal være let.


Opskrift - Pasta med kikærtesauceVegetar - Pasta med kikærtesauce

Tags