Nanna Buch Pedersen


Livret
Tortillas

Ingrediens
Citron og honning

Favoritkøkken
Mexikansk

Kost
Flexitar
Nanna Buch Pedersen

Vild med grønt?

De fleste af os får af vide, at vi skal spise grøntsager, fordi det er sundt. Da jeg for fire år siden begyndte at spise vegetarisk fandt jeg dog ud af, at grøntsager kan bidrage til så meget mere end sundhed. Når kødet ikke længere er hovedingrediensen i en ret, må man tænke kreativt for at sammensætte et tilfredsstillende og smagsfuld måltid. Og her kommer grøntsagerne ind i billedet. Hvis man tilbereder grøntsagerne rigtig, så kan vegetariske retter pludselig bliver mindst lige så lækre som kødretter og endda ofte billigere. Grøntsager er fuld af forskellige smage, farver og konsistenser og alle disse ting kan gøre det vegetariske køkken spændende og ikke mindst virkelig lækkert. Og efter min erfaring er det sjovere at spise grøntsager fordi man synes det er lækkert og ikke blot pga. sundhedseffekterne.

vegetarisk mad uden at gå på kompromis

Selv startede jeg med at spise vegetarisk, da jeg ville prøve noget nyt og var begyndt at interessere mig for klima. Dog har jeg aldrig haft brug for at definere mig selv som vegetar. Jeg ikke har haft lyst til at være besværlig og kræve at andre skulle lave speciel mad til mig og har derfor levet som flexitar. I mine fire år som flexitar har jeg oplevet hvordan interessen blandt mine nærmeste for vegetariske måltider er vokset og med tiden er de fleste af mine bekendte begyndt at lave vegetarisk, når jeg spiser hos dem. Det varmer mit hjerte. Med andre ord er der sket en stor interesse for det vegetariske køkken de seneste par år. Jeg vil med min profil gerne være med til at inspirere til hvordan man kan lave vegetarisk mad UDEN at gå på kompromis med smagen og kvaliteten i måltidet. Derudover vil du på min profil kunne finde diverse tips til at undgå madspild og spise frugt og grønt som er i sæson.

Ernæring og sundhed studerende

Til daglig studerer jeg Ernæring og sundhed med toningen sundhedsfremme og forebyggelse i Århus og herfra har tilegnet mig en masse viden om ernæring ift. vegetar kost. Mine opskrifter vil dog primært være lavet ud fra at smagen er i top og at opskrifterne er nemme at gå til. Du skal nok få dækket dine næringsbehov så længe du spiser varieret og husker på at sundhed ikke kun handler om det der er på din tallerken, men også at du nyder din mad og madlavningen. Jeg håber på at kunne inspirere og bidrage til madglæde og flere vegetariske retter i dit hjem. /Nanna